Bogen Vi tror ikke – vi undersøger, sætter spot på fagprofessionelles faglighed og dømmekraft som nødvendig forudsætning for kvalitet i velfærden. Styringsparadigmet må udfordres for at give plads og rum til, at professionel faglighed kan udfoldes og udvikles, hvor professionerne samtidig tager ansvar for netop at definere og italesætte fagligheden. Nicolaj Ejler og Gitte Riis Hansen kalder i bogen på systematisk faglig refleksionskultur som et centralt element i en fornyet professionel faglig legitimitet. Vi må ikke bare tro og synes. Vi skal undersøge egen praksis med systematik, faglig ydmyghed og nysgerrighed og understøttet af data
“Ejler og Hansen rammer hovedet på sømmet om faglig refleksion i overstyringens tidsæra. Træning af refleksionen er en forudsætning for at blive en kompetent praktiker, og for at vi kan gå fra individuel til organisatorisk kapacitet. Gå på opdagelse i bogens ni eksempler, der viser vejen til at få meget mere ud af velfærden og råd til velfærden gennem faglig refleksion fremfor at procedurer, kontrol og regler tager for meget tid og fokus fra kerneopgaven.” – Niels Christian Barkholt, formand for LOKK, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre.
Du finder bogen her: Link til køb af bogen