Vidensbaserede metoder samudviklet med og for praksis
Vi har den nødvendige viden til at levere offentlige ydelser af høj kvalitet. Men vi skal blive bedre til at lade forskning og praksis møde hinanden, lære af hinanden og sammen udvikle virkningsfulde og kontekstresponsive tiltag.
Realize har specialiseret sig i at lede og facilitere metodeudviklingsprojekter på velfærdsområderne. Det ligger dybt i vores DNA, at vi gerne vil skabe det rum, hvor brugernes behov, frontpersonalets faglige kompetencer, forskernes viden og myndighedernes mål mødes og sammen skaber vejen for velfærdområdernes fortsatte udvikling.
Derfor løses alle udviklingsopgaver i processer, hvor borgere, forskere, praktikere og myndigheder mødes i forskellige udviklingsrum og sammen udvikler, afprøver og spreder innovative, kontekstresponsive og virkningsfulde metoder.
Vores metode udvikles desuden med respekt for, at høj faglighed af Realize defineres som evnen til at reflektere systematisk over egen praksis og ikke som evnen til systematisk at følge en manual. De faglige refleksioner stopper ikke, fordi en ny metode er implementeret. Alle metoder bør derfor indeholde redskaber til løbende refleksion og læring bl.a. gennem inddragelse af ny viden fra forskning og fra borgerne og gennem refleksioner over tilpasninger i forhold til ny lovgivning, mål og strategier.
Realize tilbyder blandt andet følgende ydelser inden for samudvikling af vidensbaserede metoder (tilbydes som samlet projekt, eller som enkeltydelser):
- Videnskortlægning (både forskning og praksis)
- Ledelse og facilitering af samudvikling af metoder, værktøjer og tilgange
- Ledelse og facilitering af afprøvning og evaluering af virkningsfulde metoder
- Udvikling af endeligt inspirationsmaterialet til praksis inklusive implementeringsvejledning
Eksempel:
SIRI (2019-2021): Sammen med Københavns Professionshøjskole, udvalgte kommuner og udvalgte eksperter skal Realize stå for udvikling og afprøvning af en metode til familiebehandling for unge/voksne etniske minoriteter, som oplever negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, samt for deres familier. Metoden samskabes med involvering af alle parter og på baggrund af allerede eksisterende virksomme metoder. Metoden bliver herefter afprøvet og justeret i en række forløb i de deltagende kommuner.
Vores ydelser
Vi vil gøre de offentlige velfærdsydelser bedre, så de styrker borgernes ressourcer og sikrer dem høj kvalitet. I Realize gør vi det gennem erkendelser og forandringer. Vi tror på, at vi kan forløse et stort potentiale ved en endnu bedre udnyttelse af viden, ledelse, styring og faglighed som en ressource.